Handleplan for områder til fjernvarme@hClass>

Kortet viser varmeplansområder: Potentielle fjernvarmeområder (grøn markering), potentielle lokalvarmeområder (grøn skravering) og området udlagt til individuel forsyning (lilla skravering).
Fjernvarme hvor det giver mening
Sønderborg Kommune arbejder for at opvarmning med fossile brændsler konverteres til fjernvarme eller varmepumper. Dette er i overensstemmelse med ProjectZero-målet om CO2-neutralitet i 2029. Det vil sige, at naturgas, oliefyr og elvarme-ovne skal konverteres til enten fjernvarme eller individuelle varmepumper. Der er et ønske om, at fjernvarmen udbredes der, hvor den giver bedst mening, og i det resterende område skal der vælges individuelle løsninger.
Rumopvarmning uden gas
Naturgas er et fossilt brændsel, der jf. nationale målsætninger og ProjectZero skal udfases i opvarmning. Opgraderet biogas kan erstatte naturgassen, og i en overgangsperiode kan det bruges i opvarmningen. Evida forventer, at gassen i det danske gas-net efter 2029 er 100 % grøn gas (opgraderet biogas). Det er prioriteret, at biogassen i fremtiden primært skal bruges i fx tung transport, industri og spids-/reservelast i varmeproduktion. Disse dele er svære at elektrificere effektivt. Direkte rumopvarmning kan derimod forholdsvist enkelt elektrificeres.
Handling 1.1: Gennemføre konverteringsprojekter inden for de udpegede potentielle fjernvarmeområder og lokalvarmeområder@headerSize>
Det er vurderingen, at en række områder, som i dag er individuelt forsynede med fordel kan konverteres til fjernvarmeforsyning. Områderne udpeges derfor til potentielle fjernvarmeområder og lokalvarmeområder på ovenstående kort.
Før et område kan godkendes endeligt, skal der udarbejdes et projektforslag, der blandt andet viser samfundsøkonomien. Når et område er godkendt endeligt til fjernvarme, vil området udgå som potentielt fjernvarmeområde.
Sønderborg Kommune har mulighed for at godkende projektforslag for områder uanset om de er udpeget til potentielle fjernvarmeområder eller til individuel forsyning. De konkrete afgrænsninger af forsyningsområderne sker således i forbindelse med udarbejdelse af et konkret projekt.
Der er angivet en ejer (det lokale fjernvarmeselskab) af de enkelte potentielle fjernvarmeområder. Ejerskabet er ikke bindende, men viser offentligheden hvem de kan henvende sig til for nærmere oplysninger om fx tidsplan.
Alle områder kræver nærmere undersøgelser før det kan afgøres om et område kan realiseres som fjernvarmeområde. Hvis et fjernvarmeselskab kan konstatere, at de ikke kan opfylde betingelserne for at ansøge om at konvertere et konkret område til fjernvarme, skal dette meddeles til Sønderborg Kommune. Varmeplanens projektområder vil blive revideret en til to gang årligt på baggrund af indmeldinger fra fjernvarmeselskaberne og kommunens vurdering.
For hver af de potentielle fjernvarmeområder og lokalvarmeområder er der angivet en forventet tidsplan for udrulning af fjernvarme. Tidsplanen er ikke bindende og vil blive opdateret en til to gange årligt.
Det nyoprettede Sønderborg Lokalvarme under Sønderborg Varme har til opgave at undersøge potentialet for fjernvarme for 13 udpegede lokalvarmeområder. Hvis de indledende undersøgelser viser, at der i nogle af områderne ikke er grundlag for at etablere fjernvarme, vil områderne blive planlagt til individuel forsyning ved de ovennævnte opdateringer. I praksis vil et godkendt gasområde fortsat være gældende indtil der er udarbejdet et projektforslag der ændrer områdeafgrænsningen. Dette er beskrevet i handling 3.2.
Et større område er udpeget til individuel forsyning. Varmeplanen opstiller en række handlinger for området uden for fjernvarme.
På Sønderborg Kommunes klimaportal findes en liste over godkendte projektforslag for varmeforsyning.
Oversigt over potentielle fjernvarmeområder og lokalvarmeområder.
| Område | Projektejer | Udkast til projektperiode |
| Ragebøl | Sønderborg Varme | 2027-2029 |
| Nordvesthavnsvej, Sønderborg | Sønderborg Varme | Undersøges når der foreligger et projekt. |
| Christiansparken, Sønderborg | Sønderborg Varme | Undersøges når der foreligger et projekt. |
| Solskrænten, Broager | Broager Fjernvarme | 2025-2029 |
| Mejerivej, Broager | Broager Fjernvarme | 2025-2029 |
| Industrivej, Broager | Broager Fjernvarme | 2025-2029 |
| Nejs Møllevej, Broager | Broager Fjernvarme | 2025-2029 |
| Brovej, Broager | Broager Fjernvarme | 2025-2029 |
| Nybøl Nor | Broager Fjernvarme | 2025-2029 |
| Skodsbøl | Sønderborg Lokalvarme | 2025-2029 |
Ansvarlig: Fjernvarmeværkerne.
Udpegningen af byer til lokalvarme er opdateret efter beslutning i Natur-, Klima- og Miljøudvalget d. 5. november 2025.
Handling 1.2: Ved behandling af fjernvarmeprojekter vil der som udgangspunkt blive set bort fra scenarier med fossile alternativer@headerSize>
Det er i overensstemmelse med den kommunale klimahandleplan, ProjectZero-visionen og varmeplanens målsætning at se bort fra fossile alternativer som mineralsk olie og naturgas. Det betyder også, at nye fjernvarmeprojekter ikke kan have fossile brændsler som hovedbrændsel. I konkrete tilfælde kan der accepteres løsninger, der indeholder et mindre forbrug af fossile brændsler, hvis særlige forhold kan begrunde dette. Det er væsentligt, at projekterne er med til at sænke CO2-udledningen og anvendelsen af fossile brændsler.
Det økonomiske aspekt kan være afgørende for om et nyt varmeprojekt gennemføres, derfor er det nødvendigt at finde løsninger, der samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og brugerøkonomisk giver mening. De lokale forhold kan være afgørende for hvilke alternativer, der vil være relevante at tage i betragtning. Derfor skal beslutningen om relevante alternativer tages i hvert enkelt tilfælde.
Fossile alternativer er defineret som alternativer, hvor mere end halvdelen af den samlede varmeforsyning er baseret på fossile brændsler. Det er en kommunal beslutning at afgøre, om der skal ses bort fra de fossile alternativer i hvert enkelt tilfælde.
Ansvarlig: Sønderborg Kommune
Handling 1.3: Konvertering af individuel forsyning inden for nuværende fjernvarmeområder@headerSize>
Inden for fjernvarmeområderne er der ejendomme, der har anden opvarmningsform. Der ligger et potentiale i at få konverteret så mange som muligt af disse enkelte ejendomme, da det må formodes, at etablering af stikledning vil være forholdsvis enkelt.
Inden for godkendte fjernvarmeområder er der i 2024 omkring 1.530 private gasfyr og 175 erhvervsmæssige gasfyr. Omkring 30 % ligger i områder hvor fjernvarme allerede er udrullet. De resterende cirka 70 % ligger i områder, hvor fjernvarme er ved at blive etableret eller netop er besluttet.
Med tilskudspuljerne i 2020-2026 er der mulighed for tilskud til gebyr for afkobling af gas samt omlægning fra elvarme til vandbåret varmesystem. Dette kan være medvirkende til, at flere vælger at tilkoble sig fjernvarme.
Fjernvarmeværkerne bør være proaktive for at udnytte disse potentialer især i forbindelse med ejerskifte eller skift af forsyningsinstallation. Indsatsen kan eventuelt ske i samarbejde med ProjectZero.
Ansvarlig: Fjernvarmeværkerne.
Handling 1.4: Fortsat fokus på at konvertere kommunale bygninger til fjernvarme@headerSize>
Naturgasfyr i kommunale bygninger udskiftes til fjernvarme, når det er muligt. I områder, hvor der ikke er forventning om, at fjernvarmen kommer til at dække, vælges andre grønne løsninger.
Sønderborg Kommune er ejer af en række bygninger rundt om i kommunen. Det prioriteres at bygningerne tilkobles fjernvarme, hvis det er muligt.
I perioden 2021-2024 er 25 kommunale adresser, med et samlet varmeforbrug på 3,6 MWh, tilkoblet fjernvarme. Sønderborg Kommune har i efteråret 2024 26 adresser med naturgasfyr. De godkendte projekter for udrulning af fjernvarme til Nybøl og Vester Sottrup samt Ullerup vil betyde, at cirka 12 kommunale adresser i disse områder kan få fjernvarme.
Bygninger, hvor det endnu ikke er afklaret om der kommer fjernvarme, afventer som udgangspunkt denne afklaring, så der kan ske en tilkobling, når det bliver muligt. Fx ligger enkelte kommunale bygninger i områder udpeget med potentiale til lokalvarme.
Ansvarlig: Sønderborg Kommune